I uge 43 2023 udbyder Det Danske Reggio Emilia Netværk i samarbejde med Det Norske Reggio Emilia Netværk og Reggio Children en 3 dages studietur til Reggio Emilia, Italien.
Der vil blive tolket til henholdsvis dansk og norsk.

Hotel Mercure Reggio Emilia Astoria
Viale Leopoldo Nobili 2
42122 Reggio Emilia
Italien

Vejledende kan indholdet i de 3 dage have følgende struktur:

Dag 1 – 23. 10. 2023
Sted: Loris Malaguzzi Centret
09.00 – 13.00: Velkomst og introduktion til filosofien til det pædagogiske projekt i Reggio Emilia
13.00 – 14.00: Frokost i PAUSE
14.00 – 16.00: Atelier kulturen
16.15: Bus til en vuggestue
16.30 – 18.45: Besøg i vuggestue

Dag 2 – 24. 10. 2023
9.30 – 12.30: Besøg i en børnehave
13.00: Frokost i PAUSE
14.30 – 17.00: At arbejde med projekter og dokumentation
17.15 – 18.15 Mulighed for at besøge ReMida

Dag 3 – 25.10.2023
9.00- 11.00: Præsentation af et projekt
11.30 – 13.00 Arbejde i grupper
13.00: Frokost i PAUSE
14.00 – 16.00 Konklusion på ugen
16.30 – 18.30: Besøg i en institution.

Forventet udbytte af studietur til Reggio Emilia
Studieturen vil give en generel introduktion til Reggio Emilias pædagogik samt den historiske baggrund. Gennem forskellige oplæg gives en indføring i filosofien bag den pædagogiske tænkning, den pædagogiske praksis, og den betydning omgivelsernes/læringsmiljøet har for den pædagogiske praksis.

Musiklegeplads i Børnehaven og Vuggestuen Allende

Oplæggene understøttes af besøg på udvalgte institutioner, med mulighed for direkte dialog og udveksling. I programmet indgår en introduktion til projektarbejdsformen, atelierne og dokumentationens betydning for det pædagogiske arbejde.

Som deltager på studieturen vil du kunne opnå̊ viden om tilrettelæggelse af målrettede læringsmiljøer og et højt refleksionsniveau.

Studieturen vil have et indhold, som er relevant for alle, der er interesserede i eller beskæftiger sig med børn, deres læreprocesser, udvikling og samfundsmæssige forhold.

Gennem indblikket i projektarbejdsformen og indretningen af de pædagogiske læringsmiljøer, vil det blive synligt, hvordan leg og eksperimenter er basis for læring.

Pædagogisk dokumentation – Grundlaget for en pædagogisk refleksionskultur
Deltagerne vil høre om, hvordan man i Reggio Emilia arbejder med dokumentation af det pædagogiske arbejde og hvordan denne dokumentation er forankret i børnenes projekter.

Skolen på
Loris Malaguzzi Centret

Reggio Children har oprettet et dokumentationscenter og de kommunale institutioner sender kopi af deres projekter til Centret og de fungerer således, som inspirationskilde på tværs af institutionerne, og som medspiller i videreuddannelsen af personalet.

I Italien inkluderes også børn med særlige rettigheder i det almene tilbud, dvs. de indgår i eksisterende børnegrupper og klasser. Ligesom i Danmark er der tildelt ekstra ressourcer til de børnegrupper og klasser, der har børn med særlige rettigheder inkluderet.

Rejsen indgår ikke i prisen. Nærmeste lufthavn er Bologna. Fra lufthavnen går der bus til stationen i Bologna, hvorfra der er direkte togforbindelse til Reggio Emilia – retning Milano.

Man kan også flyve til Milano, hvor der er to lufthavne: Malpensa og Linate. Og der går tog og bus til Milano by, hvorfra der er direkte togforbindelse til Reggio Emilia.

Også fra Milano er der togforbindelse til Reggio Emilia.

Prisen for studieturen inklusive kursusafgift og hotelophold med morgenmad med ankomst søndag 22. oktober og afrejse 26. oktober 2023 – i alt 4 overnatninger.

Pris for turen med indkvartering i Dobbeltværelse kr. 14.600 og i Enkeltværelse kr. 15.600
Prisen omfatter kursusafgift, tolkning, hotel med morgenmad og 3 x frokost.
Ekstra overnatninger kan bestilles.

Loris Malaguzzi Centret i Reggio Emilia, hvor en del af undervisningen vil foregå.

I programmet indgår derudover bustransport i forbindelse med institutionsbesøg i Reggio Emilia, når programmet kræver det.
Mandag 23. 10. 2023 følges vi efter morgenmaden til Loris Malaguzzi Centret, hvor den teoretiske del af undervisningen finder sted.

Allerede nu skal opmærksomheden henledes på, at det ikke er tilladt at fotografere i institutionerne.

På Loris Malaguzzi Centret findes en boghandel og nogle institutioner vil – mod kontant betaling – have materialer, der kan købes i forbindelse med besøgene.

Tilmelding senest 15. 6. 2023 og tilmeldingen er bindende.

Benyt venligst dette tilmeldingsskema

Tilmelding til turen er bindende og beløbet for turen betales senest 15. 8. 2023.