Det Danske Reggio Emilia Netværks nyhedsbrev, ReFleksioner nr. 26 2025, er udkommet. I dette nummer af ReFleksioner kan du læse om at følge børns spor gennem eventyret Tommelise. Anders Pedersen beretter om et projekt fra Gladsaxe. Anders Pedersen har også været til familiedag i Remidacenter Gladsaxe: Krea kan altid blive til noget.

Kåre Runge skriver om den nye bog af Vanessa Roghi, ”En bog af guld og sølv”, fra 2024. Bogen handler om forfatteren Gianni Rodaris møde med Loris Malaguzzi og børneinstitutionerne i Reggio Emilia.

Karin Eskesen skriver om Loris Malaguzzi og børns hundrede sprog. Det handler blandt andet om det demokratiske syn på læring og den pædagogiske tænkning, som Malaguzzi udviklede sammen med borgere, kolleger og politikere i Reggio Emilia.

Hent ReFleksioner nr. 26 som PDF-Fil.